Hans Emil Eriksen

Tegner og billedhugger

Autodidakt billedkunstner, født 1946.

Om mine billeder

SelvportrætGennem flere år har jeg arbejdet med blyantstegning, ofte på papir grundet med fortyndet akvarelfarve. Den slørede og nuancerede grundfarve på tegnepapiret fungerer som en art igangsætter, - en reference som blyantsstregen uafladeligt må forholde sig til, men vel at mærke uden intellektets kontrollerende og oftest hæmmende funktion.

Andre gange starter tegningen direkte på det hvide papir uden nogen forudbestemt hensigt, uden noget tema eller bevidst ide.

Hånden – som holder blyanten – frigør sig fra den bevidste kontrol og bliver det ubevidstes medium ved hjælp af hvilken stregen vokser frem og resulterer i en billedverden, som på den ene side har genkendelige elementer, men på den anden side forholder sig til hinanden indbyrdes på en måde, der umiddelbart unddrager sig en logisk forklaring. Reglen er at der ikke er nogen regler uden dem som tegningen i sig selv under skabelsen definerer.

Sideløbende og i en fortløbende vekselvirkning med blyantstegningen arbejder jeg med skulptur: modellerer i ler, hugger i sandsten og granit og støber skulpturer i massivt glas - derfor den samme tematik: Menneske og natur, sammensmeltet eller i konflikt, hvor udviskningen af grænserne mellem virkelighed og drøm – og afdækningen af det ubevidste er fremtrædende elementer.

I mine stenskulpturer tager jeg ofte afsæt i dyreknogler: naturens eget design som fremviser en næsten foruroligende formskønhed.

Jeg arbejder hverken decideret abstrakt/nonfigurativt eller konkret/figurativt men et eller andet ubestemt sted i spændingsfeltet mellem disse yderpoler.

Mine tegninger eller skulpturer forstiller ofte ikke noget bestemt men det som den individuelle beskuer af det enkelte værk ud fra egne forudsætninger ser på et givet tidspunkt.

Jeg indrømmer at betragteren af mine arbejder ind i mellem kommer på en vanskelig opgave. Intet er givet på forhånd – det tager tid og stædighed. – I en søgen efter en mening - en hensigt - lykkes det somme tider.

Jeg har selv det forhold til mine værker, at såfremt et gensyn ikke giver yderligere mening – så lever de ikke op til mine intentioner. Så er det om igen.

Udstillinger:
2013: Café Loki, Reykjavik, Island
2005: Kvartershuset, Kbh.S
2003: Art Money, på den 28.Internationale Møntbørs, Forum
2000: Cobrahuset v. Sofienholm, Lyngby
1998: Lyngby Rådhus
1997: Stengalleriet, Horsens
1995: Galleri Krebsen, Kbh. K
1994: Gammelgård Kulturcenter, Herlev
1993: Café Dybden, Kbh. K.
1992: Café Offside, Kbh. N. og Det islandske kulturhus, Kbh. K.
Desuden i Kunstforeninger.